REUMERT !!

Foto: Clara Pontoppidan og Poul Reumert

Premiere på Det Kongelige Teater, d.28. oktober kl.17.30 og kl.20.00

Med afsæt i Poul Reumerts erindringer og med kærlige og humoristiske kommentarer fra Clara Pontoppidan, William Bloch, Anna Borg, Klaus Rifbjerg og svenske Edvin Adolphson har Anders Ahnfelt-Rønne skabt teaterforestillingen REUMERT !! - der går tæt på historien og anekdoterne om en af Danmarks mest  anerkendte scenekunstnere gennem årene. Reumert formede på scenen både  tragiske og humoristiske karakterer - hans ry som skuespiller er legendarisk.  Gennem et langt arbejdsliv, der udfoldede sig både på Det kgl. Teater, på scener  over hele landet og ved mange gæstespil i de Nordiske lande, blev han en kendt og  anerkendt kunster, værdsat også som menneske og kollega. Han slog også igennem  i Frankrig, hvor han gæstespillede fransktalende i titelrollen Tartuffe på Molière’s  ærerige teater i Paris. - Poul Reumert havde sine meningers mod: han angreb i ord  og handling nazismen i 30’erne og 40’erne. Under besættelsen splittede han efter  sigende i egen person en tysk deling soldater på vej mod et vagtskifte ved Kastellet i  København. Ved forhøret på stationen skal Reumert have svaret på spørgsmålet fra  en hændervridende politiassessor “Men hr. Reumert hvordan kunne De dog gøre  det?” - Man kan næsten høre Reumert’s lidt nasale svar: “Årh ve’ De hvad. Jeg så  dem slet ikke.”  

En soloforestilling af og med Anders Ahnfelt-Rønne.  

Premiere på Det Kongelige Teater, onsdag den 28. oktober 2026 kl. 17.30, (også forestilling kl. 20 på samme dag) -      Gamle Scene, Kongens Nytorv i København - (Balkonfoyeren)

Billetkøb: KLIK HER