Kærligt hilset fra Ingenmandsland

- en koncertfortælling

Foto: Lasse Skov

For en række år siden besluttede sangeren Anne Roed Refshauge’s familie at rydde op på loftet. Og i bunden af en gammel kuffert gjorde de et uventet fund, da hendes sønderjyske oldefars breve og 7 små tætskrevne dagbøger dukkede op. De var fra hans år i tysk krigstjeneste ved Østfronten under Første Verdenskrig. 


Det var barsk og rørende læsning fyldt med fortvivlelse over menneskets grusomheder, rædsler fra skyttegravene og en næsten uafbrudt længsel efter familien og børnene derhjemme. Men brevene rummede også sprækker af livskraft og håb. Et scenisk drama om krigens gru – døde kroppe, buldren, eksplosioner og granathuller – men også med lyriske kontraster: solen der pludselig skinner, og flodens stille vand som løber som om intet var hændt.

Ensemblet Svestar har skabt en rørende, gribende koncertfortælling.

 

Medvirkende:

  • Anne Roed Refshauge (solist)
  • Marie Sønderby (klaver)
  • Kirstine Sand (violin)
  • Marika Thinggaard Andersen (klarinet)
  • Kirstine Elise Pedersen (cello)
  • Søren Østergaard Pedersen (kontrabas)
  • Anders Ahnfelt-Rønne (skuespiller)

Turne informationer:

  • Forestillingen er godkendt under formidlingsordningen.
  • Tekniske krav: 250v, lyd- og lysudstyr.
  • Scenen: 6 meter i bredden, 4 meter i dybden
  • Spilleperiode sæson 24/25 og fortløbende